"Jeg tror, der er skønnest i Danmark” tour

Frederikshavn eller Fladstrand, som byen oprindelig hed, stammer fra omkring 1568, hvor der blot lå enkelte huse ved stranden, og først i 1818 fik byen sine købstadsrettigheder og samtidig navneforandring til Frederikshavn - efter kong Frederik VI (6).
Dens udvikling fra fiskerleje til købstad skyldes den fine naturhavn, der også var velegnet til fæstningshavn. Den dansk/norske søhelt Peter Wessel, "Tordenskjold", benyttede således havnen under store nordiske krig.
Der var "dejligt solskin", da Rejsedigteren Hans Christan Andersen kom til byen, som han fandt smuk og charmerende. Han var han gæst hos godsejer og overauditør Carl Vilhelm Uldall (1804-1883) og hustru, der ejede herregården Knivholt i udkanten af byen. Om eftermiddagen gik han gennem byens lange hovedgade til Citadellet Fladstrand.

Det runde hvide Krudttårn var det centrale bygningsværk i Citadellet (fæstningen) Fladstrand, der blev bygget i årene l686-l690. Citadellet blev bygget i 1653 som støttepunkt for sejladsen Danmark-Norge, og udvidelsen, hvor også Krudttårnet blev bygget, blev udført under den Skånske krig 1676-79 da det sig viste sig nødvendigt med en stærkere fæstning. 
Krudttårnet er nu museum og rummer uniformer og våben med tilknytning til stedet.

Fiskerklyngen er byens ældste bydel med huse tilbage til det l7. århundrede, der stadig ligger idyllisk som på rejsedigterens tid, og var på den tid byens befolkningsmæssige tyngepunkt.
Husene som præger kvarteret er typisk for landsdelens byggestil med gulkalkede mure, røde tegltage og med hvidkalket mørtel langs gavle og rygning.

Godset Knivholt. I byen var Rejsedigteren gæst hos godsejer og overauditør Carl Vilhelm Uldall, som boede på det smukke gods Constantia, nedrevet i begyndelsen af 1940'erne, som lå nord for byen. Han ejede også godset Knivholt, der ligger vest for byen, og som blev drevet af hans svigersøn Hjalmar von Holstein (1809-1878), der var gift med Uldalls ældste datter.

Herregården Bangsbo.Vi kom forbi Bangsbo; der lå bønderhuse mellem de vilde banker med fløjlsgrønne enge, gule kornmarker og små frugthaver, hvor træerne hang fulde med frugter.Frederikshavn viste sig som var det Helsingør fra Strandvejen, men Sverige forsvundet, skriver Rejsedigteren poetisk om byen.
Herregården omtales første gang i 1364, og tilhørte i slutningen af middelalderen Børglum
Kloster, men ved reformationen blev alt klostergods inddraget under kronen, og Bangsbo blev antagelig en del af Sejlstrup Len.
De nuværende bygninger stammer fra årene 1700 og 1800, og er rammen om et spændende lokalhistorisk museum.

Herregården Bangsbo omtales første gang i 1364. I slutningen af middelalderen tilhørte gården Børglum Kloster, men ved reformationen blev alt klostergods inddraget under kronen, og Bangsbo blev antagelig en del af Sejlstrup Len. I 1573 overtog adelsmanden Otto Banner ved mageskifte med kronen Bangsbo, og hans hustru Ingeborg Skeel byggede de ældst kendte bygninger, hvis kvadersten er bevaret som kælder under hovedbygningen. I løbet af talrige ejerskift reduceredes godset, som i l89l købtes af den litteræt interesseret politiker Johan Knudsen. Han gjorde Bangsbo til samlingssted for den såkaldte ”Bangsbokreds”, der bestod af blandt andet Herman Bang, Ove Rode, Gustav Wied, Peter og Betty Nansen; de to sidstnævnte medvirkede aktivt ved restaureringen af den idylliske bindingsværkshovedbygning.
Her er så blomstrende og romantisk dejlig skrev Rejsedigteren om sit indtryk af det idyllisk beliggende herresæde, som nu er rammen om et spændende lokalhistorisk museum.

Danmarksgade 55. I byen opsøgte Rejsedigteren postmester Ludvig Faber (1798-1876) på posthuset i Danmarksgade, hvor byens postmester boede på 1. sal. Sammen nød de en ypperlig rødvin.

Flade Bakker. På en køretur kørte man forbi herregården Knivholt, vi kom forbi en egeskov, siden mellem høje hedebanker hvor lyngen blomstrede, som et rigt lillatæppe spættet med grønt af enebær og bøgebuske. Det er Silkeborg egnen men med havet, maler Rejsedigteren sit billede af turen med sit skrivesæt.