"Bispen på Børglum og hans frænde tour"

Bispen på Børglum og hans frænde er skrevet på Basnæs i efteråret 1860. Det er inspireret af Hans Christian Andersens besøg på Børglum Kloster i sommeren 1859. Det er et af hans mest lidenskabelige eventyr, jydsk i vejr og tone. Han stiller den grumme fortid op mod nutidens humane mildhed.

Med sin brede hvide strand, det friske hav og de lune klitgryder byder den gamle søhandelsby på et særligt miljø. Byen, som Rejsedigteren døbte "Nordens solkyst" var en meget "lille flække" da han var her en meget varm sommerdag i 1859, og skriver i dagbogen. Jeg gik om ad en gyde, og solen brændte og luften var hed, og man fornemmede en stemning, som i den afrikanske ørken.
Byen har forandret sig en hel del siden, men har bevaret meget af særpræget fra den gang. 
og kaldes i dag for den danske Riverera hvortil solturister fra hele Europa valfarter hver sommer.

På Børglum Kloster opholdt Rejsedigteren sig i flere dage i l859. Han var blevet afhentet af godsejeren Christian Michael Rottbøll (1805-1894) i Nørresundby.
I åben vogn kørtes til Løkken, og han skriver på turen i dagbogen.Langt borte øjnede jeg Børglum Kloster, som lå meget højt"
På gårdspladsen blev han budt velkommen af godsejerinde Maria Rottbøll, født Hoversen (1815-1902), som viste ham til gæsteværelset, der i dag står nøjagtig, som da han boede her.
I de efterfølgende dage skriver han. "Børglum Kloster, med sine ældgamle, bastante bygninger, som er beliggende med vid udsigt over land og hav, er i høj grad betagende og særpræget, og uden lighed med nogen anden dansk herregård, og den stille fred i den rummelige klostergård og den højloftede hvide kirke, virker overordentlig velgørende, hvis man da giver sig tid til at fornemme den særprægede stemning, som hviler over stedet.
I disse omgivelser blev han inspireret til at skrive det historisk drama  "Bispen og hans frænder på Børglum."

Børglum Kloster var kongsgård indtil ca. ll30. Det vides, at Kong Knud den Hellige opholdt sig her indtil år l086, hvor han blev fordrevet af vendelboerne på grund af sin hårdhændede inddrivelse af tiende og bøder. Et drama som sluttede med drabet på kongen i Sct. Albani kirke i Odense, og  han ligger begravet i krypten under Sct. Knuds katedral.
År ll30 overdrogs Børglum Kloster til biskoppen over landet nord for Limfjorden, der dengang blev benævnt som "Vendelbo toft," og var katolsk bispesæde indtil reformationen i l536. Blandt de bisper, der var på Børglum Kloster, var hovedparten dygtige, lærde og fromme mænd, som varetog stiftets tarv på en god måde, men der var enkelte, som i disse tider for riget og kongemagten ugunstige forhold stræbte efter på uretmæssig måde at berige sig selv.
Efter reformationen blev Børglum Kloster inddraget under kronen, og blev herefter overdraget til forskellige adelsmænd som len, indtil det i l665 overgik til privat eje.
Siden l835 har Børglum Kloster været i slægten Rottbølls eje, og det var som gæst her, at digteren Hans Christian Andersen fik ideen til historien om "Bispen på Børglum og hans frænde," der udkom i 1861.

Den vældige kirke udgør en del af Herregården Børglum Klosters. Oprindelig lå her en kongsgård; i begyndelsen af 12. århundrede overtog bispestolen den og oprettede et kloster, der efter reformationen blev et len. Biskoppen over Vendsyssel tog sæde her, og ca. 1220 påbegyndtes en domkirke. Af den storslået planlagte kirke i stil med Viborgs blev kun korparti med apsis og korsarme med hver to små kapeller på østsiden færdige. Først i slutningen af det 13. århundrede opførtes skibet i to fag og sideskibene i fire. Herfra stammer sideskibenes ydermure, sydlige sideskibs øst- og vest-hvælv og arkaderne til hovedskibet. Ca. 1500 skete omfattende ændringer, og tanken om at give kirken en længde svarende til klosteranlægget blev formentlig opgivet. Under reformationen gik komplekset i forfald indtil en ejer, Godslev Budde, ca. 1700 nedrev korsarmene og kapellerne for at skaffe materiale til istandsættelse. Udlagte kvadre angiver nu fundamenterne af det nedrevne. Siden har kirken stået uændret. Den gotiske basilikas rene stil danner en virkningsfuld modsætning til et overdådigt rekoko-træskærerarbejde. Altertavlen dækker hele øst-væggens bredde og er 12 meter høj. Som meget andet af pragtinventaret er den bekostet af Frederik Kiærskiold før 1734. Stilen er regence ( mellem barok og rokoko ). I midtfeltet en kopi af Rubens "Nadveren." Alterskranke fra samme periode. Et dåbskapel i nordre sideskib med smukke  udskårne og malede paneler rummer granitfonten. Stort korbuekrucifiks fra omkring 1400 på søndre akadevæg. Prædikestol fra omkring 1750. Rigt smykket herskabspulpitur med Kiærskiolds monoigram. Orglet i ren rokokostil skænket af hofbygmester Laurids de Thurah (1706-5, ) der ejede Børglum og boede her i 1750-54. Han opsatte et prægtigt gravmæle af marmor i søndre sideskib.
I sommermånederne afholdes litterære aftner i Kongesalen, samt kirkekoncerter.

Havet, stranden og klitterne ved Løkken er de samme da Rejsedigteren var her, og som skriver. Det var godt ved havet, jeg gik på den nøgne sandbund, og stod i frakke og kappe ved det åbne hav. Søen væltede ind med skumhvide bølger, det var som store hvide slotte løftede sig op på den mørkeblå grund. Det blæste let, flere fiskebåde var ude, jeg løb op i klitten og så en båd nærme sig land og så den sætte over revlerene, det var som om den blev slugt af havet. Folkene om bord roede, og lå dog stille, men så kom der en sø så de blev løftet ind mod kysten. Da båden stod fast, sprang de i vandet og ved hver ny bølges hjælp trak de den højere op.