Aalborg Nørresudby Brønderslev Blokhus Løkken Rugbjerg
H.C. Andersens rejse i Vendsyssel Hjørring Frederikshavn Jerup Skagen Sæby Vodskov
             
 
 
 
Hotel du Nord
Provstegaarden
Sankt Catharina Kirke
Svanelunden
Hjørring Bjerge

 

Pen og blækhus - H.C. Andersens originale pennesæt
 

”Hjørring har træ ved træ”

Hjørring har træ ved træ, en hel allé gennem gaderne, familieliv og hjertelighed, milde øjne, sang og toner, således spejlede byen sig i vort hjerte, her var sommer første gang i Jylland. Vi ser over landet højderyg mod øst.
Sådan skriver Rejsedigteren Hans Christian Andersen på ”Hotel du Nord” efter sin ankomst til nordjydernes hovedstad onsdag den 10. august 1859.

Hjørring er nordjydernes hovedstad hvor man stadig kan opleve det ægte gamle købstadsmiljø, som består af mange smukke bindingsværkshuse, blandt andet Axeltorv, byens gamle centrum, med fine borgerhuse fra 1800-tallet, med provstegården og det gamle rådhus, som da Rejsedigteren var her i 1859.
Da det rygtedes han boede på "Hotel du Nord", samledes byens spidser om aftenen i hotelhaven til en improviseret havefest, hvor han blev modtaget med sang, og taler. 

I provstegårdens stue læste Rejsedigteren om aftenen eventyret "Pen og Blækhus" for provsteparrets børn Helene, Laura, Kirstine, Michael, Johanne, Frantz og Gerhard.
Provst Christian Djørup, født 20. juli 1804, havde tiltrådt sit embede i byen den 11. februar 1851, og virkede her indtil han blev sognepræst i Karlebo, hvor han døde den 8. januar 1879.  Hustruen Frantsine Kirstine Holst, født i Thisted 18. april 1808, døde i København den 20. april 1890.  
Den fredede provstegård, nu museumsbygning, opført i 1773 af byens byskriver og solgt til præsteembedet i 1818. Mod øst en lidt ældre ejendom skænket byen i 1761 til kapellanbolig. Mod vest provstegårdens stald- og ladebygninger.

Sankt Catharina Kirke ligger ved Torvet. Den hvidkalkede bygning, der er opført i teglsten, er oprindelig senromansk, men ved mange ombygninger har den fået de nuværende ret betydelige dimensioner. Det oprindelige kor er antagelig i begyndelsen af 1400 ombygget, så det fik en tresidet afslutning; ved dets nordside opførtes et sakristi, og i kirken indlagdes krydshvælv. Ved skibets sydside rejstes i samme århundredes midte det såkaldte Sankt Annæ Kapel med ottedelt hvælv; endelig opførtes tårnet mod vest i slutningen af 1400, dets underrum har stjernehvælv og åbner sig mod kirkerummets spidsbue. Altertavlen i bruskbarok; i hovedfeltet ses Nadveren, i topstykket Korsfæstelsen og Himmelfarten. To par alterstager er fra hhv. omkring 1650 og 1927. Den gotlandske kalkstensfont er dekoreret med blade og tovsnoninger; dåbsfadet er et sydtysk arbejde fra ca. 1575. Et korbuekrucifiks fra ca. 1275 hænger på den tidligere korvæg. Prædikestolen fra 1926. De fire lysekroner fra 1700-tallet er skænket af byens borgere.

I den gamle amtmandsbolig, der lå hvor Brinck-Seidelinsgade udmunder Østergade, gik Rejsedigteren på besøg, og skriver. Aflagde besøg hos amtmand Frederik August Esbensen (1802-1872), det var netop fruens fødselsdag, mange dame fremmede, jeg blev venligt indbudt til middag.

Strømgade 54. Etatsråd, amtsforvalter Niels Juel boede i Strømgade, hvor Rejsedigteren var inviteret til besøg, hvor han blev budt på chokolade.

Efter middagen hos amtmanden, skriver Rejsedigteren. Spadserde i anlæget med distriktslæger Jens Peter Hansen (1812-1894) der; vi gik til anlægget, der var særlig begunstiget af Chr. VIII, træerne står godt og her er skygge og afveksling; to plataner stod her med brede, frodige blade.

På udsigtspunktet, Bellevue, der ligger mere end 80 meter over havet, er der en fantastisk udsigt over store dele af det spændende og særprægede vendsysselske landskab. Her var Rejsedigteren og skriver. Vi kørte op til en vejrmølle, hvorfra vi så Vesterhavet, solbelyst og blåt; et dampskib gik tæt under kysten nordpå. Børglum lå på bjerghøjden.
Ejer var kunstmaler Johannes Hoffmeister.

Efter havefesten i "Hotel du Nord" gik Rejsedigteren til lokalredaktør af Hjørring Amtstidende Camillo Bruun (1818-1880), som havde forfattet sangen ved havefesten, og takkede ham.

Posthuset. Gik til posten, var eneste passager og havde således alene hele den lukkede vogn.

 
         
ide og design: KRAFTnewmedia.dk