Sandflugts tour

Landskabet omkring Rubjerg Knude er barskt og imponerende, derfor ville Rejsedigteren Hans Christian Andersen se stedet, som er landsdelens mest spændende og imponerende udsigtspunkt.
Her slår Vesterhavet konstant imod klintens fod, så den 74 meter høje lerklint hvert år rykkes nogle meter mod øst. Her er også en voldsom sandflugt, og de meget høje sanddriver ses langt ind i landet.
Rubjerg Knude blev skabt af indlandsisen for mere end l5.000 år siden. I dag er store dele af knuden forsvundet i havet, og den stejle kystskrænt danner et tværsnit, som viser hvordan indlandsisen har sammenpresset ældre, vandrette aflejringslag til store, skrådtstillede flager
af sand og ler. Sandlagene blæser nu og da ad klinten og aflejrer sig overfor denne i en enorm flyvesandsklit, og lerflagerne står tilbage som store, skrå søjler, der langsomt nedbrydes af Vesterhavets bølger.
Rubjerg Knude og de omkringliggende arealer på 280 hektar blev i l948 fredet som naturpark.

I l899 vedtog den danske regering at bevilge penge til opførelse af lysfyret på toppen af den 65 meter høje Rubjerg Knude. Fra starten havde fyret en 3-mands besætning, der om natten skulle holde øje med skibsfarten og passe fyrets mekanik og om dagen vedligeholde bygningerne og holde dem fri for flyvesand. Det sidste blev i årenes løb et stort problem. Mellem fyret og havet blev der efterhånden dannet en kæmpemæssig flyvesandsklit, der spærrede for fyrets lys og truede med helt at begrave alle bygningerne.
I l968 blev Rubjerg Knude fyr taget ud af drift, demonteret og omdannet til museum.

For l50 år siden lå der en kirke nedenfor Rubjerg Knude, men på grund af den stadige sandflugt, blev den sandet til igen og igen.
Her ligger Rugbjerg kirke så ensomt i klitterne, skrev Rejsedigteren om kirken, der blev  nedrevet i l904, fordi sandflugten havde fortrængt sognets beboere, og en ny blev bygget lidt længere inde i landet.
I dag er den gamle kirkegård dækket af et tykt lag flyvesand. Af kirken er kun dens vestlige
murkerne bevaret, mens resten af kirkebygningen er markeret med lave volde af græstørv.
En del gamle gravsten og romanske gravkors kan stadig ses på den fredede kirkegård.