| |
 |
|
| |
Den store Jyllandsrejse i 1859 |
|
| |
På H.C. Andersens tid var en rejse i Danmark ikke blot besværlig og udmattende, men tillige lige så spændende og dragende for fantasien som en udenlandsrejse. Når transportmidlet var postvogn og diligence, føltes afstandende enorme, og for Andersen var Jylland et facinerende og mindst lige så inspirerende bekendtskab som mange af de fremmende steder i udlandet, som han i årenes løb besøgte. Jylland og specielt Nordjylland var for ham det ukendte land, som han havde en nærmest eventyragtig forestilling om. Landet uden træer, uden buske, kun hvide sandbanker ved det stormende hav, der pisker med sandflugt og skarpe vinde den døde, sørgelige kyst. Så han måtte benytte Ageposten fra Jerup og til Skagen, og frygtede stormen og havgusen - men fandt et af de smukkeste steder i Danmark - hvorom han skrev til etatsråd Drewsen: "Fra et af dse smukkeste steder i Danmark, de maleriske banker ved Banghsbo, tæt ved Frederikshavn, et punkt, hvorfra hele Skagen viser sig som en snehvid stribe og jeg øjnene det nye fyrtårn, sender jeg Dem denne bouquet - De må endelig besøge Frederikshavn og se dette pragtexemplar af dansk dejlighed, det har havet og dertil al Silkeborgs højhed." |
|
|
